Uddannelsesforum

Jeg er blevet inviteret med til Uddannelsesforum – afholdt af Danes Worldwide. Og sådan en skøn netværks invitation siger jeg bestemt ikke nej til.

Uddannelsesforum 

Hvad er så det, om man må spørge?

Uddannelsesforum er en en slags messe for alle jer, der ønsker at jeres barn får en international uddannelse i Danmark. På den måde er det direkte målrettet udlandsdanskere, der ønsker at flytte hjem som familie, eller sende jeres teenagere hjem på en uddannelse i Danmark. Der er repræsentanter fra internationale efterskoler, højskoler, IB skoler og kostskoler. Der er forskellige oplæg og både interne og eksterne rådgivere.

Og så er der mig – altså i hvert fald muligheden for at møde mig. Jeg vil ikke som sådan have en stand, men jeg vil være der og bl.a. lave interviews med elever fra sommerskolerne.  Hvis du spotter mig så kom endelig og sig hej og få en lille snak.

Det bliver afholdt Søndag den 22. juli kl. 13.00 – 16.00 på Vejstrup Efterskole på Fyn og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad det kan.

Du kan læse mere information via Danes Worldwide egen hjemmeside.

Håber vi ses
/Louise

Kan man få SU som udlandsdansker?

Kan min datter få SU, hvis hun studerer i Danmark? 

Det er et spørgsmål jeg får rigtig tit og derfor vil jeg i dette blogpost følge op på reglerne og give et overblik over de regler der er særlige for udlandsdanskere. 

Det korte svar er ja  – alle danske statsborgere, der studerer på en uddannelse i Danmark kan få SU. Alle der søger SU skal leve op til nogle bestemte betingelser, men der er intet om tilknytningskrav eller antal år man har boet i Danmark i disse betingelser. Søger du SU /uddannelsesstipendier til en uddannelse i udlandet er der nogle lidt andre regler, men det ser vi nærmere på senere i denne artikel. 

SU til en uddannelse i Danmark

For at få SU skal du leve op til følgende generelle betingelser: 

  • Din uddannelse skal være godkendt til SU (det er alle de offentlige uddannelser i Danmark og også nogle af de private).
  • Du skal være studieaktiv på din uddannelse, hvilket betyder at du ikke må være mere end 6 måneder forsinket, ift normeret tid.
  • Du må ikke tjene for meget ved siden af din SU. På en videregående uddannelse må du tjene ca 12000 ved siden af din SU, før skat. Hvis du ved du kommer til at tjene meget i fx sommerferien, kan du frasige SU en måned eller to, og du forhøjer dermed det beløb du må tjene på årsbasis ved siden af din SU.
  • Du ikke modtager anden offentlig støtte.
  • Du er dansk statsborger (det er muligt at søge SU som udenlandsk statsborger, men her er der andre forbehold)

Derudover er der nogle særlige regler omkring omfanget af SU på forskellige typer af uddannelse, og du får fx ikke ny SU, hvis du dropper ud af en videregående uddannelse, og dermed allerede har brugt noget af den.

Læs alle de udførlige regler på SUs egen hjemmeside.

I disse betingelser er der intet nævnt omkring tilknytningskrav, og der er altså ikke noget krav om, at du skal have boet de sidste 2 år i Danmark for at få SU, så længe du er dansk statsborger. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte skriver således til mig, da jeg dobbelttjekker reglerne:

“Der er således ikke krav om, at man skal have boet i Danmark i en vis periode eller have anden form for tilknytning til Danmark ud over sit danske statsborgerskab, når der er tale om SU til en uddannelse i Danmark.”  

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

SU til en uddannelse i udlandet:

 

Hvis du søger om SU til en uddannelse i udlandet er der lidt flere regler. Du skal stadig opfylde de førnævnte betingelser for at søge om SU, ligesom hvis du søgte til en uddannelse i Danmark.
Når det er uddannelser i udlandet skal den stå på Fast Track listen, der indeholder uddannelser, som er godkendt til SU. I tilfælde af at den uddannelse du drømmer om ikke står der, kan du søge om at få den optaget på listen.
Ud over de almindelige betingelser skal du også, som dansk statsborger, dokumentere en tilknytning til Danmark. Dit danske statsborgerskab er altså IKKE nok, hvis du søger SU til en uddannelse i udlandet.
Der er flere forskellige måder du kan opfylde dette tilknytningskrav, men det, der er nemmest at forholde sig til er kravet om, at du har været bosiddende i Danmark i to sammenhængende år indenfor de sidste 10 år. Har du ikke det, kan du forsøge at dokumentere din tilknytning via de andre punkter som du kan læse om her.

Udlandsstipendium

Hvis du ønsker at tage en kandidatuddannelse i udlandet kan du søge om tilskud til studieafgiften du skal betale til den uddannelse du vil tage.

For at kunne få dette udlandsstipendium skal du

  • Have ret til SU til den uddannelse du søger (se ovenfor)
  • Skal den vare mindst et år (svarende til 60 ECTS point)
  • Skal du have tilstrækkeligt antal SU klip tilbage (hvis uddannelsen vare 2 år, skal du have 20 klip tilbage)
  • være optaget på uddannelsen (du kan altså ikke søge, før du er blevet optaget).
  • betale studieafgift (du kan altså ikke søge, hvis du ikke betale for uddannelsen, der hvor du skal gå).

Du har desuden pligt til at dokumentere fremdrift i dit studie det første år (at du følger og består eksamener på uddannelsen).

Læs meget mere om SU og udlandsstipendium på SUs egen hjemmeside.

Desuden vil jeg anbefale hjemmesiden Grib Verden, hvis du ønsker at tage dele af eller en hel uddannelse i udlandet. Her er også en fane, der handler om økonomi.

Ønsker du hjælp til at gennemskue lovgivningen på uddannelsesområdet så se med på mine andre blogposts. Synes du også det er forvirrende at skulle flytte hjem til Danmark og vælge uddannelse, så kan du læse mere om, hvordan jeg kan hjælpe her.

Venligst Louise

 

Uddannelsesspot – Dyrepasser

Uddannelsen til dyrepasser er en praktisk erhvervsuddannelse, hvor du kan lære alt om dyr, at skabe gode yngleforhold eller et miljø, der minder om deres naturlige frie omgivelser og aktiviteter.  Uddannelsen er for dig der elsker dyr og gerne vil arbejde med det professionelt. Der er mange sider af uddannelsen og det kan også være at arbejde med forsøgsdyr i et forskningsprojekt fx.

 

Uddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvilket betyder at du kan starte direkte efter folkeskolens afslutning – eller anden lignende undervisning. Dog skal du have bestået både dansk og matematik som minimum. Alle på uddannelsen starter på et grundforløb, for derefter at have en praktikplads kun afbrudt af korte skoleforløb ind i mellem. Der er fire forskellige linjer indenfor uddannelsen; Zoologisk anlæg, forsøgsdyr, heste og dyrehandel. 

Uddannelserne har lidt forskelligt længe, afhængigt af hvilket speciale du vælger, men vare alle mellem 3,5 år og 4,5 år.

Det er selvfølgelig muligt at få job i Zoologiske haver efterfølgende, der er dog langt fra plads til alle nyuddannede, hvorfor mange får arbejde i landbruget, i dyrehandler,  med opdræt eller i forbindelse med laboratorier i forbindelse med forskning.

Du kan vælge at gennemføre uddannelsen som et EUX forløb, der giver dig et gymnasialt eksamensbevis som svarer til studentereksamen eller IB fx samtidig med at du får titlen som dyrepasser.
Dette betyder at hvis du en dag ud i fremtiden ombestemmer dig, og ikke længere har lyst til at være dyrepasser, så har du alle muligheder åbne for at kunne studere en anden videregående uddannelse.

Du kan læse den generelle artikel på ug.dk omkring dyrepasser uddannelsen, og her kan du også finde links, til de forskellige erhvervsskoler, der udbyder skoleforløbene.

Har du brug for inspiration til hvad, der er den rigtige uddannelse for dig, så kontakt mig for at høre nærmere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Hvad med værnepligten?

Har du en dansk søn, der drømmer om at komme tilbage til Danmark, enten for at holde sabbatår eller for at tage hele sin uddannelse der, så skal I være opmærksomme på værnepligten.

“Værnepligtige, der har bopæl eller ophold her i landet, skal møde til Forsvarets Dag i det år, hvori de fylder 18 år. ” Forsvarets hjemmeside.

Alle 18 årige danskere, der har ophold i Danmark, indkaldes til Forsvarets Dag (session), hvor det bliver vurderet om de er egnet. Er du egnet til forsvaret, skal du trække et nummer, der afgøre om du skal aftjene værnepligt, eller ej. Trækker du frinummer har du muligheden for at melde dig frivilligt, hvis du ønsker at aftjene din værnepligt.

Hvis du ikke ønsker at aftjene værnepligten har du selvfølgelig lov at håbe på et frinummer, men det kan være en god ide at tænke en evt værnepligt ind i en plan ift. sabbatår eller uddannelse i Danmark, så det ikke kommer bag på dig.

Danske statsborgere kan indkaldes helt frem til det fyldte 32. år (borger.dk). I praksis betyder det, at hvis du fx først flytter til Danmark som 22 årig, så vil du stadig blive indkaldt til Forsvarets Dag, efter du har registreret dig som fast bosiddende i Danmark. Værnepligten kan udsættes til endt uddannelse, men ikke på grund af et arbejde.

Har du dobbelt statsborgerskab og allerede aftjent værnepligt i det andet land, så kan du evt fritages for at møde til session i Danmark. Kontakt forsvaret for nærmere information om reglerne.

Har du brug for hjælp til at planlægge dit sabbatår eller uddannelsesforløb i Danmark, så hjælper jeg dig gerne i mål.

/Louise


Vejen til et dansk kostskolegymnasium  – en expat families erfaringer

 

”Alt i alt er vi rigtig glade for, at Anna kom afsted – men man giver også slip på sit barn som nok aldrig kommer tilbage som barn – men en ung pige, der kan stå på egne ben.” Skriver Nina afslutningsvis i sin beretning til mig.

Nina er mor til 15 årige Anna, som har taget springet fra livet som udlandsdansker i et internationalt skolesystem til en traditionsrig hverdag som kostskoleelev på Herlufholm i Danmark. Det trygge familieliv med forældre og småsøskende er byttet ud med en anderledes hverdag i et nyt land, en ny skoleform og med nye venner.

Skal, skal ikke?

Det var ikke nogen nem, ”lige til højrebenet”-beslutning Anna og hendes familie skulle tage om Annas skolegang og dermed også fremtidsmuligheder. Det har været en process over tid:

”I princippet kunne vores datter godt have fortsat i det Irske skole system, men vi ville meget gerne give hende muligheden for at læse i Danmark, få danske venner og prøve et liv i Danmark. Vi havde længe talt om muligheden for at gå på kostskole og besøgte Herlufsholm flere gange, for at give Anna en ide om, hvad det var. Vi har talt med venner, der har gået der og set film om skolen. Trods det var vi stadig meget i tvivl. Hun var kun 15 år – var det nu trygt nok? Ville hun føle sig ensom? Finder hun venner? Hvordan skal hun klare sig i skolen?”

Den eneste beslutning der var nem i alle overvejelserne var selve skolen: ”Vi har fået skolen varmt anbefalet af både nuværende og gamle elever. Da vi besøgte skolen første gang – var vi hurtigt overbevist om, at hvis vores børn skulle på kostskole skulle det være her.”.

En anden beslutning, der tilgenæld var ret udfordrende, var beslutningen om, hvorvidt Anna skulle følge IB Diploma linjen eller den tranditionelle Stundereksamen.  ”Anna talte flydende dansk, men havde kun ringe skriftlig dansk kundskaber og ingen 9 klasses afgangs prøve.”. Skolen vurderede hende egnet til begge dele og det gjorde ikke ligefrem beslutningen nemmere.

”Vi talte også med en studievejleder [ikke en studeivejleder fra Studieklar, red.] og hun rådede os til at tage gymnasiet, hvis Anna ville læse i Danmark. Dels fordi hun ville forbedre sit danske sprog og blive studie parat, men også grundet de problemer, der er i forbindelse med konverteringen af IB.”
Og netop det med adgangen til det danske uddannelsessystem er vigtigt for Anna, der drømmer om at tage en uddannelse i Danmark.

Det blev til en beslutning om at starte på de 3 år i gymnasiet som kostskoleelev på Herlufsholm – en beslutning som Anna og familien i dag, godt inde i 1.g, er rigtig glade for. Dog var det ikke helt så nemt i starten og det krævede masser af mod og tåre de første par uger.

At flytte hjemmefra som 15-årig

Hele sit liv har Anna gået i international skole forskellige steder i verden, men nu har hun altså taget en beslutning om at flytte til Danmark og følge det danske gymnasium. Det krævede lidt forberedelse: ”Da vi/hun havde bestemt sig, arrangerede vi danskundervisning med en privatlærer i to måneder, inden hun skulle begynde  – hun gik fra ikke at kunne skrive et postkort til at skrive 9. klasses opgaver.”. Nina, Annas mor, indrømmer overfor mig, at Anna nok er sprogligt dygtig og at det derfor faldt hende rimelig nemt at samle op på det skriftligt danske.

I forhold til, hvordan hun klarer sig sprogligt i timerne i dag skriver Nina: Hun har ikke problemer med at følge med i undervisningen og har fordel i mange fag – men så tager det hende lidt længer tid at lave dansk stil og samfundsfags opgaver. Det første halve år har hun haft ekstra dansk en time om ugen, men mere for at få strukturen på plads. ” Ud over sproget oplever Anna også en anden forskel fra hendes gamle skole, nemlig at ”… der er meget mere diskussion i klassen end hun er vant til.”.

Det er ikke nogen nem sag at flytte hjemmefra som 15 årig, og slet ikke når man flytter land, bytter både skolesystem, fritidsaktiviteter og venner ud med en helt ny hverdag. Herlufsholm har en ekstra lille udfordring i den forbindelse, da de lukker skolen helt hver anden weekend. Nina fortæller om Annas opstart på skolen:

”Anna fik en rigtig god start på 1G, mødte mange søde piger, kom i en god klasse og havde det fint med skolearbejdet, men det var svært at flytte hjemmefra. De første par uger var der mange tåre og hun var i tvivl om hun var for ung. … Jeg [Nina, red.] var naturligvis også meget ked af det, men hørte fra andre forældre, at det er helt naturligt og det også sker for 16 – 17 årige. Vi talte sammen næsten hver dag og når det var rejseweekend kom hun hjem til Irland. … Jeg var også i god kontakt med hendes “mor” på skolen og hun kom med gode råd om, at det gælder om at involvere sig, blive en del af fælleskabet og for alt i verden ikke sidde på sit værelse og lukke døren.  

Anna bestemte sig for at prøve indtil efterårsferien og så ville hun vælge. Da efterårsferien kom var hun rigtig glad for skolen og kunne ikke komme hurtig nok tilbage. Sikke en lettelse!!”

Kan ikke forestille mig noget bedre

Selvom det hverken var en nem beslutning eller en nem opstart på Herlufsholm, så var det den helt rigtige beslutning for Anna: ”Hun er heldigvis fortsat super glad og kunne ikke forestille sig noget bedre. Der er en rigtig god og hyggelig atmosfære på skolen, en del fester og en masser gode arrangementer.”.

Også Annas forældre er godt tilfredse med deres indtryk af skolen:

”Vi er alle positivt overraskede over skolen, mange søde mennesker som er helt nede på jorden. Jeg havde nok indtryk af en meget snobbet skole, men der er lidt af det hele og flest søde familier og børn. Mange rigtig gode lærere, der er meget engagerede og som gør undervisningen spændende.”.

Det er en stor beslutning at flytte på kostskole i Danmark som helt ung og der er mange overvejelser at gøre sig, både som ung og som forældre. Det er langtfra den rigtige beslutning for alle, men jeg håber at Ninas beretning om, hvilke overvejelser de gjorde sig, kan gøre snakken lidt nemmere og mere nuanceret hjemme hos jer, der overvejer at følge i Annas fodspor mod Danmark. Stort tak til Nina, for at ville dele sine erfaringer med os: ”Det er rigtig svært at sende sit barn afsted og give slip – er det nu det rigtige for hende, og hvordan vil hun trives? … Men omvendt er det også skønt at opleve sit barn ‘blomstre’, både personligt og fagligt – det er jo et fantastisk eventyr hun er på.”

Der findes 14 forskellige kostskole gymnasier spredt ud over Danmark og de har forskellige gymnasiale linjer. Du kan skabe dig et overblik på deres fælles hjemmeside. Jeg vil også meget gerne hjælpe jer med at gennemsnakke fordele og ulemper ved kostskole gymnasium samt beslutningen om, hvilken linje jeres barn skal følge.

/Louise